Sejltur rundt Phi Phi Leh

Birte skriver:
Vi havde hyret en taxa-longtailboat for ca. 300 kr. i 3 timer. Vi gjorde det også for 2 år siden, men det var stadig en pragtfuld tur. De høje fantastisk klipper er noget helt særligt. Vi lagde til ved en øde sandstrand hvor vi var helt alene, og vi tog begge en dejlig svømmetur. Men bare det at mærke vinden i håret var skønt, for ellers er der ikke en vind der rør sig. Varmen er skrækkelig, mit termometer kom til at ligge i solen, og da det nåede 45 gr. stod det helt af, så nu ved vi ikke hvor varmt det er.

Britta skriver:
Det siges, at man aldrig skal gentage en succes, men vores tur i dag til Phi Phi Leh var akkurat lige så ubeskrivelig smuk og imponerende, som jeg mindes den sidst.
På vej til longtailbåden fik vi øje på en slange, som var i færd med at spise et firben. Tja, alle skal jo have mad i maven en gang imellem. Det er første gang, at jeg har set en slange i Thailand.
Vi har fået købt billetter til Koh Mook, hvortil turen går i morgen. Det viste sig, at de har nedlagt færgen, så til vores store glæde skal vi igen sejle med speedbåd. Underligt nok er det til en billigere pris, end færgen ville have kostet, men det vil vi ikke klage over.


Så er der frokost

"Viking Cave" hvor lokale kravler op
for at høste fuglereder 

Smukt smagradgrønt vand

Flotte klippeformationer

Den lille strand som vi havde helt for os selv

Et stykke af Phi Phi Leh

På besøg på Monkey Island

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

På babyfødder

Taxa til Charlie Beach