Ankommet Krabi

Birte skriver:
Jeg er igen imponeret over thaiernes organisationstalent, for 3 dage siden stod vi på fortovet på Koh Mook og aftalte med mr. A. Jes, at vi ville blive fragtet direkte til vores næste hotel. Nøjagtigt på klokkeslæt 3 dage efter lagde longtailbåden til på stranden ved vores hotel, ½ time efter blev vi modtaget af vores taxichauffør på molen, og 2 timer efter var vi ankommet til det næste hotel.
Så her er vi nu, i Krabi, ikke så langt fra Ao Nang. Her er 3 pools, og det ligner luksus, her er flot og elegant, og stadig kun til ca. 400 kr. pr. nat inkl. morgenmad. Og så er der selvfølgelig gratis shuttlebus til/fra byen flere gange dagligt.

Britta skriver:
Hjemmefra havde vi bestilt en bungalow med havudsigt, men da vi ankom til hotellet, fik vi at vide, at der var optaget, og de derfor havde opgraderet os til et dyrere værelse. Det kan da godt være, men det viste sig at ligge i et etagehus, hvor man kan sidde og glo ud på nogle hustage. Så blev jeg sgu sur, og sagde at jeg ville have min bungalow, og vupti så fik vi en, ovenikøbet den med den bedste udsigt. Nogle gange kan det godt betale sig at lide af kvæluantiatis.
Vi kan se, at der er flere ledige bungalows, så måske er det fordi etageejendommen er ny, at de hellere have turisterne til at bo der. Os gør det intet, at her er lidt slidt, bare vi har vores udsigt, vores plasticstole, og hvad vi ellers skal bruge.

Her bor vi nu

Vores udsigt

En pool

Endnu en pool



Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

På babyfødder

Taxa til Charlie Beach