Ud i junglen
Birte skriver:
I dag var planen at gå en tur gennem junglen til Tonsai Beach. Der var vist 2,5 km og på kortet så det nemt nok ud, men da vi var nået halvvejen gik det opad, stejlt og med rødder der skulle forceres. Her gav jeg op, det var 30+ grader og alt for hårdt. Britta ville ikke fortsætte alene, så det har vi til gode. Det var nok bare en strand som de andre. Bagefter gik Britta hjem og jeg fortsatte til Phra Nang Beach for at bade.
Britta skriver:
Da vi spiste morgenmad, manglede jeg salt til mit æg, og henvendte mig derfor til nabobordet. "Værsågod åg ta" lød svaret, og derfor spurgte jeg spontant om han var svensker. Det viste sig at manden var australier, som havde arbejdet en del år i Grønland. Her havde han været sammen med danske og norske sygeplejersker, så han havde lært sig en slags nordisk sprog. Han elskede danskerne for deres stearinlys og hygge, og han vidste også at danske brandmænd havde hjulpet til i Australien under de store brande. Pudsig oplevelse.
Da Birte var ved stranden, sad jeg på et tidspunkt på min seng med døren åben. Pludselig stor der en stor hunabe på dørtrinet og kiggede på mig. Underligt at stirre den lige ind i øjnene, men jeg kom hurtigt på benene, og råbte at den skulle skrubbe af. Meget langsomt, næsten sørgmodigt, vendte den sig og luntede stille og roligt væk. Den var ikke spor bange, men forstod helt sikkert mit danske. Lidt senere, da jeg sad på terrassen, kom resten af familien forbi. De er en flok på ca. 40-50 stk. som åbenbart kommer et smut forbi hver eftermiddag. Fantastisk oplevelse som slutter i morgen, hvor turen går videre til Phi Phi.
I dag var planen at gå en tur gennem junglen til Tonsai Beach. Der var vist 2,5 km og på kortet så det nemt nok ud, men da vi var nået halvvejen gik det opad, stejlt og med rødder der skulle forceres. Her gav jeg op, det var 30+ grader og alt for hårdt. Britta ville ikke fortsætte alene, så det har vi til gode. Det var nok bare en strand som de andre. Bagefter gik Britta hjem og jeg fortsatte til Phra Nang Beach for at bade.
Britta skriver:
Da vi spiste morgenmad, manglede jeg salt til mit æg, og henvendte mig derfor til nabobordet. "Værsågod åg ta" lød svaret, og derfor spurgte jeg spontant om han var svensker. Det viste sig at manden var australier, som havde arbejdet en del år i Grønland. Her havde han været sammen med danske og norske sygeplejersker, så han havde lært sig en slags nordisk sprog. Han elskede danskerne for deres stearinlys og hygge, og han vidste også at danske brandmænd havde hjulpet til i Australien under de store brande. Pudsig oplevelse.
Da Birte var ved stranden, sad jeg på et tidspunkt på min seng med døren åben. Pludselig stor der en stor hunabe på dørtrinet og kiggede på mig. Underligt at stirre den lige ind i øjnene, men jeg kom hurtigt på benene, og råbte at den skulle skrubbe af. Meget langsomt, næsten sørgmodigt, vendte den sig og luntede stille og roligt væk. Den var ikke spor bange, men forstod helt sikkert mit danske. Lidt senere, da jeg sad på terrassen, kom resten af familien forbi. De er en flok på ca. 40-50 stk. som åbenbart kommer et smut forbi hver eftermiddag. Fantastisk oplevelse som slutter i morgen, hvor turen går videre til Phi Phi.
Junglestien
Smuk, smuk natur
Mor passer på sin baby
Der er da meget pænt på vores hotel
Godt at vi ikke bor her.
Det havde været hårdt for vores små pusselanker
Kommentarer
Send en kommentar